Introduktion til NemIntra

Velkommen til NemIntra
NemIntra er Kolding Kommunes intra for dagpleje og daginstitutioner. NemIntra giver dig mulighed for at følge med i dit barns hverdag, se billeder fra dagligdagen og få informationer om aktiviteter, ferie, nyheder osv. 
Du kan ligeledes finde din institutions hjemmeside på Kolding.dk

Sådan kommer du igang
For at få adgang til NemIntra skal du først oprette og logge dig på via adressen mitkolding.kolding.dk med dit NemId.

Velkommen til MitKolding
På den første side bliver du bedt om at acceptere MitKolding og NemPost ved at indtaste forskellige oplysninger om dig selv.

Aktuelt
På denne fane kan du danne dig et overblik over nye aktuelle ting på MitKolding.
Der er også her forskellige "betjen dig selv" links ude til højre.
Nederst til højre er der en guide til "kom godt igang med MitKolding." Hvis du ruller helt ned kommer der en boks i venstre side, hvor du skal vinge de ting af, du ønsker at blive adviseret om.
Vi anbefaler, at du vælger at blive adviseret om alt. Herefter skal du trykke på "opdater" og indtaste din mailadresse. 

Kartotekskort
Under barnets navn under fanebladet "institutionens navn" finder du fanen "kartotekskort". Her skal du udfylde alle punkterne i kartotekskortet.
Det er jeres ansvar, at oplysningerne altid er opdateret. 

Kontakter
Du skal under fanen med dit "barns navn" dernæst fanen "kontakter" og dernæst fanen med dit eget navn vælge hvilke oplysninger forældre på stuen og i institutionen må se under overskriften "kontaktoplysninger til andre forældre".

NemIntra som App til mobil og tablet
NemIntra er ligeledes tilgængelig fra din smartphone eller din tablet. Søg efter "Mit Kolding" i App Store eller i Google Play. 
Vi anbefaler alle, der har mulighed for det, at få installeret App´en da tilgangen til NemIntra er nemmere. For at logge på App´en skal du være logget på computeren samtidig. Du bliver bedt om at indtaste dit brugernavn og adgangskode (som du selv laver) bagefter bliver du bedt om at indtaste en aktiveringskode, som du kan se på din computer, derefter er din App klar til brug.